Der har de senere år været et stort fokus på bæredygtighed. Derfor kan det nærmest virke selvmodsigende, at Black Friday i samme periode har fået så godt tag i danskerne (og en stor del af den øvrige verden), som tilfældet er. I denne artikel vil vi behandle, hvordan du kan agere mere bæredygtigt som forbruger i en verden fyldt med tilbud, som lokker.
På dagen vil du bl.a. højst sandsynligt kunne finde gode Black Friday senge-tilbud. Hvilke overvejelser bør du gøre dig i denne forbindelse som forbruger? Det kan du blive klogere på, hvis du læser videre.
1. Find en seng der holder længe
Isoleret set er en seng mere bæredygtig, jo flere år den holder. For hvis du ikke er nødt til at skifte seng i tide og utide, fordi du har købt noget juks, bidrager du jo til, at der ikke tæres unødigt på Jordens ressourcer.
Der er stor forskel på kvaliteten af senge – og således også deres holdbarhed. En markør du kan bruge til at vurdere den er, hvor lang tids garanti, der bliver givet på sengen. Er garantiperioden lang, har du en stærk indikator for, at sengen er ganske robust. For hvorfor skulle forhandleren ellers tilbyde mange års garanti på den?
I dag tilbyder mange sengeforhandlere garantiperioder på over 15 år. Finder du et Black Friday tilbud hos sådan en forhandler, behøver du højst sandsynligt ikke være nervøs for, at sengen hurtigt skal skiftes igen, fordi den går i stykker.
2. Find en seng du vil være glad for i mange år
I forrige afsnit lød rådet, at du skulle finde en seng, der holder i mange år. Men hvad nu hvis dine egne behov ændrer sig undervejs – eller du blot skifter smag. Så kan du ende i en situation, hvor du er “nødt” til at skille dig af med en ellers god seng før tid.
En måde hvorpå du kan undgå at havne i sådan en situation er naturligvis at overveje dit køb nøje. Tænk i særdeleshed over disse ting:
Sengetype: Skal jeg have en kontinentalseng, boxmadras, elevationsseng eller noget helt fjerde? Hvorfor? De enkelte sengetyper har hver især deres fordele, som du bør sætte dig lidt ind i, inden du køber.
Anmeldelser: Hvad synes andre om den specifikke seng, du har kig på? Hvis mange andre – professionelle testere såvel som “almindelige” kunder – er glade for sengen, er der nok alt andet lige en større sandsynlighed for, at du også bliver det.
3. Hvor er sengen lavet?
Er sengen lavet i Danmark eller i udlandet? Hvis den er fremstillet i Danmark – hvor du jo også selv er bosiddende – er der stor sandsynlighed for, at der spares noget transport. Transport koster brændstof, hvorfor det naturligvis er noget, vi gerne vil minimere i vejen mod et mere bæredygtigt samfund.
4. Hvordan ser din økonomi ellers ud?
Der er ingen tvivl om, at mange danskere i skrivende stund (september 2022) har det hårdt rent økonomisk. Derfor giver det næsten sig selv, at prisen bliver en vigtig faktor. Bæredygtighed kommer imidlertid typisk med en pris. Hvis du kan spare penge på at købe din seng – som du alligevel ville have købt – på Black Friday, kan det således måske give dig økonomisk råderum til at leve mere bæredygtigt på andre områder. I sidste ende er det helheden der tæller.